Andreas Vermehren Holm
Andreas Vermehren Holm (f. 1988) er forfatter, oversætter, forlægger og redaktør på Forlaget Virkelig (Sigvaldi-prisen 2020), hvor han bl.a. redigerer skriftserien Bestiarium og Ny Jord – tidsskrift for naturkritik. Han er uddannet fra Litterär gestaltning, Författerutbildningen (MA) ved kunstakademiet Valand i Göteborg. Han debuterede som forfatter med poetikken Palimpsest (Aviary Press, Malmö 2015) og digtsamlingen Antropocæn kreatur (House of Foundation, Moss 2015). Han virker desuden som grafiker under pseudonymet rue Jean Nicot (Den Danske Bogdesignpris 2019). Som oversætter har han senest fordansket værker af Jørn H. Sværen, Jen Bervin, Cia Rinne, Simone Weil, Kim Stanley Robinson og Ian Hamilton Finlay. I 2020 udkom bøgerne Vågen og ingen (Tredje september) og trilogien Alle tegn i samme nat (Tredje september), der blev samlet og genoversat til dansk på baggrund af den norske udgave i Jørn H. Sværens oversættelse. I Norge udkom desuden langdigtet Hvorfor ryster jeg (Lord Jim Publishing), som er anden bog i forfatterens samarbejde med den norske billedkunstner Sveinung Rudjord Unneland.